Om

Maison E er et univers af søde sager, skabt med kærlighed til håndværk, smag og æstetik.

Bag Maison E står Emma med en passion for det klassiske konditori kombineret med et moderne, nordisk og fransk inspireret udtryk.

 

Hos Maison E er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Alle produkter fremstilles i passende portioner med nøje udvalgte råvarer, hvor smag, tekstur og visuel elegance går hånd i hånd. Her er intet overladt til tilfældighederne - hver chokolade, cookie, marmelade og kage er tænkt som en helhedsoplevelse.

Maison E skaber alt fra fyldte chokolader og småkager til festkager, bryllupskager og kransekager. Fælles for det hele er et blødt, feminint udtryk, afdæmpede farver og en forkærlighed for rene smage og smukke detaljer.

 

Visionen er at skabe søde øjeblikke, der føles særlige - uanset om det er til en stor begivenhed, en gave eller en stille stund med noget godt til kaffen.

Maison E har i dag produktion i Silkeborg, men hjertet og fokus er rettet mod Fredericia. Forretningen arbejder med både private kunder og virksomheder, og visionen er på sigt at flytte Maison E til Frederica. 

Nytårsur

Et nytårsur i kransekage er en stemningsfuld tradition til året afslutning.

Pris: 200 kr.

Antal personer: 10

Kransekagetop

En kransekagetop er det oplagte valg til bryllupper, jubilæer og større fester.

Pris: 150 kr.

Antal personer: 10

Kransekagehorn

Kransekagehorn er ideelle til servering ved bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og receptioner.

Pris: 300 kr.

Antal personer: 10

Kransekagevugge

Kransekagevuggen er en smuk og traditionel måde at fejre barnedåb eller navngivning på.

Den leveres med klassisk pynt og kan tilpasses med navn eller farver efter ønske.

Pris: 350 kr.

Antal personer: 10

Emma bag Maison E

Jeg hedder Emma og Maison E er mit hjerteprojekt - grundlagt i januar 2026, da jeg som 25-årig tog springet og gjorde min passion for konditorfaget til min egen forretning.

Min passion for det søde håndværk har fulgt mig i mange år, og i juni 2026 bliver jeg udlært konditor ved Le Gâteau, hvor jeg har forfinet min sans for smag, æstetik og detaljer.

For mig handler konditorfaget ikke kun om kager og chokolade, men om stemninger, øjeblikke og minder. Jeg elsker at arbejde med klassiske teknikker kombineret med friske smage og et let, feminint udtryk - altid med fokus på balance, kvalitet og håndværk.

Maison E er skabt ud fra ønsket om at forene fransk elegance og dansk enkelhed. Hvert produkt er gennemtænkt fra smag til udseende, og alt fremstilles i passende portioner med stor omhu.

Jeg drømmer om at skabe et univers, hvor det søde ikke bare er noget, man smager - men noget, man mærker.

Et univers, hvor der er plads til både hverdagens små glæder og livets store begivenheder.